Når OFFER sluger din kærlighed, livsglæde og -energi

Når OFFER sluger din kærlighed, livsglæde og -energi

Sidst fortalte jeg dig om, hvis du lader andre bestemme over dig – nemlig dine følelser, humør og handlinger.

I dag vil jeg fortælle dig om en fælde, der også er rigtig mange, der falder i kærlighedslivet – ja i det hele taget i deres liv. OG hvad der skal til for at holde op med at falde i den fælde!

Hvis du eller måske dine klienter gør det, er I langt fra alene. Det sker for rigtig mange jeg møder.

Det som går galt for mange, er at de lader det at være i OFFERrollen sluge kærligheden, glæden og energien

Ikke med vilje, men igen helt ubevidst. Automatpiloten, kalder jeg den, tager over og dræner.

Offer sluger både kærligheden, glæden og livsenergien uanset om dig er dig selv eller den anden, der er i offerrollen.

EKSEMPEL

Kurt og Linda er gift på 9’ende år. De har haft gode og mindre gode perioder i deres ægteskab. Men i den senere tid er de begge blevet mere og mere frustreret. Kurt synes, at Linda ofte er efter ham og ikke respekterer ham længere. Hun brokker sig altid over ham, og han har en oplevelse af, at uanset hvad han gør, synes hun ikke, at det er godt nok eller på den rigtige måde. Hun kommer tit til at græde. Det har han givet helt op på og går, når hun gør det.

Han har ikke så meget energi i dagligdagen, som han plejede. Han sover dårligt og trækker sig, hvilket får hende til at være endnu mere efter ham.

Hun har omvendt meget stress, og er ret hektisk. En typisk feminin reaktion på et dårligt forhold.

Det er ulideligt at være både Kurt og Linda i denne situation. Begge savner kærligheden, samhørigheden og støtten, man naturligt deler med sin elskede. De venter begge på, at den ANDEN giver kærligheden. Linda forsøger at tvinge den ud af Kurt, mens Kurt bare håber på, at Linda ”bliver god igen”, og han venter derfor passivt.

Lidt firkantet sagt, så er de faktisk begge i en OFFERrolle.

Kurt har mest tendens til den undvigende og Linde er mest i den ambivalente tilknytningsform.

LØSNINGEN

Hvis mindst en af dem havde været mere tryg tilknyttet, lad os sige, det var Kurt, så havde han sagt til Linda: Lad os vende skuden her og finde tilbage til kærligheden. Det fortjener vi begge to og vore dejlige børn.

 Hvad er det, som DU dybest set har brug for fra mig? Hvordan vil du helst have, at jeg giver det til dig – hvis jeg kan. Og hvordan kan jeg ellers give dig det, hvis jeg ikke kan på de måder, du helst ville have det?

Og Linda, det jeg har brug for fra dig, er at mærke, at jeg gør en forskel for dig. At jeg kan gøre dig glad. At du smiler og griner Men også helt konkret at du udtrykker din glæde over alt det, som jeg gør for dig. At du siger anerkendende ord til mig!

Kan du høre – det ville være at tage lederskab, gå ud af offerrollen og være det man kalder for proaktiv, altså på forkant. Det er at skabe mulighed for at blive set, hørt og forstået for begge. Det føles som kærlighed, fordi det er det 😉

Det kan man, når man er i den trygge tilknytningsform.

Disse ubevidste tilknytningsmønstre, som bringer en ind i offerrollen, kan i en vis udstrækning håndteres ved at du spørger dig selv:

  • Hvad KAN jeg gøre noget ved, og
  • hvad ligger udenfor min indflydelsessfære?
    • Og så gøre noget ved det, som du kan
    • – og få hjælp til eller give slip på det, som du ikke kan gøre noget ved!

Det lyder måske for enkelt til at være hjælpsomt – men det kan være ret kraftfuldt!

Det kan jeg sige, fordi jeg selv har oplevet det og med mange af mine klienter

DEN AMBIVALENTE TILKNYTNING

Hvis det ambivalente mønster har godt fat, er det desværre sjældent nok til at komme ud af offerrollen. Der vil man have glæde af

  • metoder til generelt at lande nervesystemet eksempelvis vandtankøvelsen
  • metoder til at komme mere ind i tryg tilknytning eksempelvis tryg tilknytningsøvelse
  • helet nogle af de mere konkrete hændelser fra barndommen, som har været med til at danne mønsteret med at ryge ind i offerrollen. Vredesmeditationen er eminent til dette.

På webinaret Sådan bliver kærlighedslivet lettere med de 4 tilknytningsmønstre vil jeg vise dig hvordan man går fra offer ind i tryg tilknytning bl.a guide dig i Tryg tilknytningsøvelse.

Vredesmeditation og hvordan du kan transformere vrede til livsenergi og -glæde, vil jeg holde dig i hånden og føre dig igennem på KærlighedsCoach forløbet, så du kan opleve overskud og glæde i dit liv! – og evt. hjælpe andre med det.

Q&A

Lad mig høre, hvad du har af spørgsmål til dette her – eller kommentarer. Skriv herunder lige nu. Så skal jeg nok svare.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.